in

Brætspil er Ikke en Moderne Opfindelse

Alle mennesker elsker underholdning. Det er en sandhed, som ingen stiller spørgsmålstegn ved. Det handler måske også lidt om, at underholdning per definition er noget, vi nyder at bruge tid på. Hvis vi ser en film, og ikke nyder den, så er filmen altså ikke underholdende – og så kan TV-kiggeriet ikke kaldes for ”underholdning”. Man kan altså sige, at underholdning er et subjektivt begreb. De ting jeg finder underholdende kan sagtens ske at være kedelige eller intetsigende for dig. Ting du finder underholdende kan derimod ske at være overvældende eller skræmmende for mig. Definitionen af underholdning tager altså udgangspunkt i et specifikt individ.

Når det er sagt, så er det dog muligt, at tale om ting der generelt er underholdende. Selvom vi mennesker har meget forskellige interesserer og personligheder, så har vi nemlig også en helt del tilfælles. Vi kan derfor godt tale om underholdning generelt, velvidende, at der vil være nogen afstikkere rundt omkring.

En af de mest populære former for underholdning er spil. Modsat film, tv-serier og bøger, så er spil nemlig interaktive. Vi er ikke bare passive modtagere af underholdning: vi er aktivt engagerede. De fleste finder derfor spil langt mere underholdende end alternativerne. Det er noget der tydeligt kan ses i salgstallene. De penge der bruges på videospil overstiger salget af film og bøger tilsammen. Folk er altså helt vilde med at spille, og bruger gerne både tid og penge på spil som underholdning.

Videospillene er selvfølgeligt en meget ny form for spil. Det betyder dog ikke, at folk ikke spillede, før computeren blev opfundet. Du har sikkert brætspil liggende et eller andet sted i dit hjem. Brætspil er faktisk begyndt at blive ekstremt populære igen, trods de mange digitale alternativer. Det er nemlig svært at hamle op med den sociale hygge, som man kan få ud af et brætspil.

Men hvad med brætspillene? Er de ikke også forholdsvist moderne? Det kunne man jo godt fristes til at tro. Mange har et syn på fortiden som værende meget barsk og ubarmhjertig. Det er svært at forestille sig, at folk dengang overhovedet kunne drømme om, at sidde og spille spil. Men det gjorde de faktisk – og i høj grad!

Backgammon er eksempelvis ikke et moderne spil overhovedet. Det er derimod et af de ældste spil vi overhovedet kender til. Flere forskere skyder på, at spillet er omkring 5000 år gammelt! Lang tid før Jesus overhovedet var blevet født sad der altså mennesker, og kastede med terninger i et intenst spil backgammon.

Når nu brætspil har eksisteret i flere tusinde år, så tror jeg de er kommet for at blive. Den teknologiske udvikling går stærkt, men jeg tror aldrig helt den kommer til at vippe brætspil af banen. Der er nogle ting, der bare er bedre, når de holdes simple.

Sådan Skaber du Ultimativ Hygge i Hjemmet

Skal du ud i pytterne?