De fleste af os, er ganske bekendte med det udstyr, der findes i et almindeligt dansk køkken. Vi har godt styr på, hvordan det hele virker: fra ovne til blendere, og fra bagemaskiner til brødristere. Der er efterhånden rigtigt mange maskiner at finde ude i køkkenet, og de gør alle sammen vores liv nemmere. Men hvad med maskiner til fødevareindustrien – har du styr på dem? Her findes der nemlig et hav af forskellige maskiner, der også gør livet utroligt meget lettere, for dem der producerer vores fødevarer. Det kan være interessant at følge lidt med i, hvad der sker i fødevareindustrien. Det er trods alt den mad vi spiser, vi snakker om: vil du ikke gerne vide, hvilke processer den har været igennem? Samtidig er det et velkendt fænomen, at maskiner der bruges i fødevareindustrien ofte ender med, at blive mindre og mere medgørlige med tiden, og til sidst finder plads ind i de private køkkener. Maskiner til fødevareindustrien ender altså ofte med, at blive til helt almindelige husholdningsmaskiner. Du får altså et blik ind i fremtiden ved at se på de maskiner, der lige nu kun findes ude i industrien.
En af de meget populære maskiner indenfor fødevareindustrien er tumblere, der gør det muligt at optø kød. De fleste har nok stået med det problem, at de ikke har husket, at tage kødet op af fryseren tidligere på dagen. Nu står man altså og skal lave aftensmad, men alt kødet er dybfrossent. Det er aldrig en sjov situation at stå i, og der er ikke rigtigt nogen gode løsninger at finde i det almindelige køkken. Mikrobølgeovnens optønings-funktion er ofte det bedste bud: men kødet bliver ofte tørt og underligt efter sådan en omgang. I fødevareindustrien bruger man blot en kødtumbler. Den fungerer lidt ligesom en tørretumbler til tøj, men er designet til hurtigt og effektivt at optø kød. Tumblere går som udgangspunkt også ind, og aktiverer protein i kødprodukterne, som gør det lettere for kødet at suge krydderier og lage til sig. Tumblere er relativt dyre, og fylder en del, så vi ser dem nok ikke i private hjem lige foreløbigt. Vi ser dog frem til, at teknologien bliver så god, at en lille tumbler til husets køkken bliver en mulighed!
Professionelle kødhakkere er en anden ting fra fødevareindustrien, som man godt kan blive misundelig over, når man står hjemme i sit eget køkken. Her er nemlig tale om en ufatteligt kraftig maskine, som man bare kan kaste frosset kød ned i, og så få det ud i finthakket form. Når man hakker kød derhjemme er man typisk nødt til at optø kødet først, og derefter gå igennem en lang manuel proces med at kværne det. Forhåbentligt bliver sådanne kødhakkere også noget, der ender med at være i de danske køkkener.